Da postkort aldrig har været vores stærke side og det endda synes endnu mere vanskeligt end sædvanligt, forsøger vi at blogge vores safari i stedet. Det bliver ikke daglige opdateringer da Internet nok ikke er etableret i bushen. Men når vi rammer hotellerne tror vi det er muligt.
Som I kan høre af videoen kom vi uventet for elefanten og hun var kommet på lidt lang afstand af sin unge. Vi skulle krydse floden og det var der hun opdagede os.
Ellers var de elefanter vi så nu meget fredelige og vi kunne komme ret tæt på dem. Den her var vi meget tæt på, man kan se skyggen af bilen på billedet. Når enden er god.......
Elefanter så vi rigtig mange af og adskillige af dem var mindre tilfredse med at vi forstyrrede deres middag. Det forstår man måske når nu en elefant skal bruge 20 af døgnets timer på at spise, for så er der jo ikke meget til til at pjatte rundt med turister!
Denne lille sag blokerede vejen på vores første gamedrive. Vi stoppede pænt og tog en million billeder. Den spiste fredeligt videre imens og havde åbenbart ikke i sinde at flytte sig foreløbigt, så vi regnede med at vi pænt måtte bakke tilbage og finde en anden vej.
Men sådan skulle det ikke gå. Fikiri mente nok han kunne få den til at flytte sig. Undskyld den dårlige billedkvalitet, men det bumpede vildt og skærmen var svær at se. Ville ønske jeg havde kunne filme lidt længere da den kom galoperende, men da skruede Fikiri altså op for farten :)
Få minutter senere var der to mere der satte efter os. Desværre løb mit batteri ud efter 4 sek. og Sara blev så forskrækket at hun forsvandt ned i bunden af bilen uden overhovedet at starte en optagelse.
Og ved en udtørret flod stødte vi på denne elefant mor.....
Øv... kan ikke uploade videoen. Tror der er en 100 MB begrænsning. Forsøger at placere den i et andet indlæg.